Kontingent

Kontingentet for medlemmer i DDS 2. Lyngby Optaya indeholder et bidrag til ture og lejre. I praksis betyder det at alle ture og lejre, der arrangeres af 2. Lyngby Optaya, bortset fra sommerlejr, er gratis at deltage i for medlemmerne. Dette er besluttet ved grupperådsmødet i februar 2009.

Kontingentet kan indbetales via de opkrævninger der kommer fra NETS(PBS), eller til vores bankkonto Regnr 9570, kontonr 6466133

Kontingentet opkræves 2 gange årligt (i januar-februar og i august).

Medlemstype Kontingent Betaling for ture (turkontingent)Samlet  pr. år
A) Normalt medlemskontingent for 6-25 årige

1340

660

2000

B) SU-kontingent (for udeboende, selvfinancierende SU-berettigede studerende)800

330

1130

C) Leder-kontingent for ledere.  (Aktive ledere skal ifølge DDS's love opkræves et minimumskontingent på kr 75/år). 75
 

75

D) Hjælperkontingent (for gruppehjælpere - typisk tidligere ledere eller medlemmer over 25 år, der ikke længere deltager aktivt i gruppens møder og ture)

600

 

 600

De ture og arrangementer der nu er gratis for medlemmerne (kategori A, B og C) er (ca)

Såfremt søskende, kammerater og forældre deltager i arrangementer vil disse blive opkrævet en "normal" deltagerbetaling.

Sommerlejr indgår ikke i den forudbetalte lejrpris, idet prisen på sommerlejr varierer så meget fra år til år, afhængig af sommerlejrens type, at det ikke er til at forudberegne et realistisk fast beløb.  

Tropsture, patruljeweekender, kalnweekender m.m. er dækket af turkontingentet op til en daglig udgift på ca. 100 kr pr deltager - Herfra skal trækkes 25% af hyttelejen. Ved større udgifter skal det overskydende beløb betales af deltagerne (kassereren kan eventuelt være behjælpelig med opkrævning).

Deltagelse i individuelle ture er ikke omfattet af forudbetalingen, men deltagerne kan drage nytte af det kommunale tilskud til lejr/stævner på 30 kr pr dag (ved mindst 2 overnatninger) og eventuelt tilskud til hytteleje.

Ved årets slutning kan bestyrelsen uddele ubrugt turkontingent til deltagerne på de tropsture, patruljeweekender, klanweekender og individuelle ture, som ikke i første omgang er dækket fuldt ud af gruppen. 

DDS 2. Lyngby Optaya betaler ét årligt DDS arrangeret lederkursus, f.eks. PLAn eller NySenior, for trops- og klanspejdere. For andre kurser (f.eks. Forlev) er gruppens kasserer behjælpelig med at søge kommunalt tilskud for udgifterne til kursus og transport. Det tilskud, der gives, udbetales til spejderen.

Udbetaling af tilskud forudsætter at kassereren får tilsendt regnskab for turene.

Hvis en spejder har tilmeldt sig et arrangement og spejderen undlader at møde op eller melder fra så sent at 2. Lyngby Optaya har udgifter på arrangementet, er spejderen pligtig at betale gruppens udgifter for spejderen.

Gruppehjælpere (kategori D), der er indkaldt som lederkræfter på en weekendtur el lgn, deltager uden betaling. Når de deltager på sommerlejre opkræves de faktiske omkostninger til lejrplads, transport og kost.

Betalingsservice

Fra maj 2007 har DDS 2. Lyngby opkrævet kontingenter via betalingsservice. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, vil vi anbefale at du tilmelder dig til BETALINGSSERVICE allerede nu, eller gør det i forbindelse med at du modtager den næste opkrævning og betaler den via din netbank.

Så bliver dine fremtidige regninger til 2. Lyngby Optaya betalt til tiden, med minimalt besvær for dig, og med små omkostninger for spejdergruppen.

Du slipper for at stå i kø på posthuset eller i banken. Eller for besværet med at taste betalingsoplysningerne i din netbank. Og du slipper for kedelige rykkere og gebyrer. Betalingsservice klarer betalingerne for dig - det er det nemmeste i verden.

For at tilmelde dig BetalingsService skal du bla. bruge dit medlemsnummer i DDS. Det står altid på dine girokort når der bliver opkrævet kontingent

Betalingsservice online tilmelding (pop-op vindue)

Betalingsservice online tilmelding (åbner i samme vindue)

- hvor du også kan se reglerne.

Du kan også tilmelde dig gennem din netbank. Da skal du bruge oplysningerne

BS Kreditornummer:04819462
Debitorgruppenummer:1
Debitorkundenummer:dit medlemsnummer

Sikkerhed og opbevaring af fortrolige oplysninger.
Dine oplysninger er fortrolige og transmitteres over en 128 bit krypteret protokol (SSL). Det er den samme krypteringsprotokol, som anvendes til betalinger via internettet.

I bunden af tilmeldingsvinduet ses et lille hængelås-ikon, som betyder, at du er på en sikker server. Desuden foregår din tilmelding på en krypteret linje. Det vil sige, at ingen kan læse eller indsætte oplysninger i de informationer, der udveksles mellem dig og Betalingsservice.

Dine oplysninger bliver således håndteret fuldt fortroligt. Oplysninger bliver sendt direkte til Betalingsservice.