Sitemap
Print version




Sidst opdateret:
01/10 2018 20:34:55



Chiwere "Dhegiha Teton Santee Hidatsa Leder

På spejderskole i Korinth

Mathilde er i skoleåret 2010-2011 på efterskoleophold på Spejderskolen i Korinth og har skrevet nedensående beretning

Her er plads til alle. Blå, grønne og gule spejdere samt andre, som bare er vilde med friluftsliv. Skolen er lille, men fællesskabet er stort. I alt kan der gå op til 67 elever, men i år er vi kun 50. Vi er inddelt i 7 patruljer, og det er i disse, vi laver mad, spiser og gør rent. Ja, der er rengøring hver morgen, men det tager vi med.

Morgenen begynder med en løbetur, og på den måde vågner man og får humøret op. Efter et varmt bad er der morgenmad, og efter rengøringen, starter første time klokken 8. Vi har boglige fag, selvfølgelig, men vi har også 2 forskellige valgfag og vores linjefag hver uge, og der er pauser i mellem timerne. Valgfag er f.eks. kajak, boldspil, lav dit eget friluftsgrej, klatring(på skolens egen, indendørs klatrevæg), dykning og meget andet. De tre linjer er: kok, friluftsliv og psykologi, og man kan nå to forskellige på et år(eller have det samme hele året).

Frokosten er et kapitel for sig selv. Den bliver lavet af hjemmeeleverne(værelsesvis), som så har fri fra skole den dag, og kokken, Christl. Det er altid lækkert, og snakken går livligt ved bordene. Emnerne er meget forskellige fra patrulje til patrulje, men der bliver ofte grint. Stemningen er god.

Vi har også timer om eftermiddagen indtil 16:10, hvor vi har fri. Tyve minutter senere skal to fra patruljen lave aftensmad, og man aftaler indbyrdes, hvem det skal være(man er i køkkenet en uge ad gangen). Nogle har jagt som valgfag, hvilket foregår om aftenen, så der må man selv bytte rundt i patruljen, ligesom folk af og til bliver syge.

I weekenderne er det ikke alle, som bliver hver uge, og der forskellige vagtlærere, så det er altid unikt. Vi hygger, spiller spil, slapper af og laver måske også lidt lektier. Nogle går også i Krea, som er vores ”systue”. Der står symaskiner, et klippebord og en masse stofrester. Her bliver der lavet alt fra kjoler til armbånd og sutsko til julepynt.

Jeg er vild med at være her, hverdagen fungerer og i fritiden har vi det rigtig sjovt. Det vigtigste ved et efterskoleår er, at man udvikler sig fagligt og socialt, og så får man venner for livet. Prøv det!

Her er et link til en invitation til besøgsweekend for nye elever den 5. og 6. marts.

http://www.korinth-efterskole.dk/undervisning-86/items/38.html

 

 

 

Powered by CMSimple